Midt i februar: Julepynt stjålet fra kælderrum

SILKEBORG En stribe kælderrum på Århusvej har mellem fredag eftermiddag og lørdag morgen haft indbrud, hvor tyven har skaffet sig adgang ved at klippe hængelåsene over.

Politiet havde i går ikke fået meldinger om, hvad der var stjålet. Nu er de første anmeldelser kommet ind. Blandt andet er et kælderum blevet tømt for julepynt, nogle nisser og en køleboks.