Mugshots på Admiralen

MUSIK Der er irske toner fra Bryrup på Admiralen fredag eftermiddag med bandet Mugshorts, som består af musikerne Peter Dyhr, Henning Høeghslund, Daniel O´Sullivan og Jens Hansen.

De fire begyndte med at spille traditionel irsk folkemusik, når der var byfest i Bryrup. Det udviklede sig efterhånden til koncerter over det meste af Danmark, på festivalerne i Tønder og Skagen, en Irlands-turne samt flere engagementer på The Old Dubliner i Hamborg.