Biler stødte sammen på Silkeborgmotorvejen

SILKEBORG To biler stødte klokken 19.30 onsdag sammen på Silkeborgmotorvejen.

Bilerne kørte i vestlig retning. Politiet oplyser, at en 18-årig mand fra Skanderborg med høj hastighed kørte op bagi en bil, ført af en 43-årig kvinde fra Silkeborg.

Der skete store materielle skader, men bilisterne slap med knubs. Trods sammenstødet var vejen stadig farbar. Manden sigtes for at have forårsaget uheldet.