Fire timer uden varme i det centrale Silkeborg

Jakob Munk Schmidt 

Silkeborg Forsyning lukker for fjernvarmen i et område af byen onsdag formiddag. Men kun midlertidigt

SILKEBORG Silkeborg Kommune og Silkeborg Forsyning er i fuld gang med at lave ny belægning på gågaden i Vestergade, og onsdag formiddag sker en midlertidig afbrydelse af fjernvarmen i et område af den centrale del af byen.

- Vi er desværre nødsaget til at lukke for fjernvarmen i området omkring Vestergade - gågade - fra klokken 09.00 til cirka 13.00 onsdag 4. marts. Vi beklager de gener dette måtte bevirke, skriver Silkeborg Forsyning på hjemmesiden.

I forbindelse etableringen af ny belægning i gågaden udskiftes også til nye ledninger til vand, varme og afløb.