Stærkt europæisk salg giver Grundfos rekordstort overskud

/ritzau/ 

Grundfos er i 2019 endnu engang lykkes med at øge salget sit salg af teknologi, der kan give vandbesparelser.

BJERRINGBRO Et stærkt salg i Europa har hjulpet Grundfos til det største overskud i virksomhedens historie. Det fremgår af Grundfos’ årsregnskab, der er fremlagt mandag.

Her er både omsætningen og overskuddet efter skat større, end det nogensinde har været før.

Grundfos er verdensførende inden for pumper og vandteknologi, og topchef Mads Nipper glæder sig både over de økonomiske og de mere flydende resultater i 2019.

- Vi bidrog væsentligt til at reducere vores kunders energiforbrug og leverede derigennem også et positivt bidrag til verdens klimaudfordringer, siger han i en meddelelse til regnskabet.

- Vi spillede derudover en vital rolle i at sikre adgang til vand for mere end 800.000 mennesker i tæt samarbejde med vores partnere.

I både USA og Kina var der også mere salg i Grundfos’ løsninger, men væksten her var ikke lige så stor som i 2018.

Grundfos, der har hovedsæde i Bjerringbro, har øget sin omsætning med næsten 800 millioner kroner til 27,5 milliarder kroner. Det har givet overskud på 2,2 milliarder kroner, når der er betalt skat af overskuddet.

/ritzau/