Coronasmitte i børneinstitution i Kjellerup

Barn sendt hjem fra børneinstitution i Kjellerup på grund af coronasmitte

KJELLERUP Storkeredens Børnehus i Kjellerup har konstateret et tilfælde af corona-virus.

Det fremgår af et opslag på institutionens facebook-side.

Heraf fremgår det, at barnet er sendt hjem.

Leder af dagtilbudene i Silkeborg Kommune, John Gejl, ønsker ikke at kommentere sagen.

- Vi ønsker ikke at gå ind i, hvordan det forholder sig i de enkelte børnehuse. Vi har ikke et overblik og skal heller ikke have det. Det er sundhedsmyndighederne, der håndterer den del.

- Vi håndterer nødpasning i forhold til de retningslinjer, der er givet ud, siger John Gejl.

Ifølge John Gejl holder 29 institutioner i kommunen åbent ud af 56 mulige.

Ifølge John Gejls oplysninger er Mælkebøtten og Storkereden i Kjellerup i disse dage åbent.

Nogle dag er det kun denne ene af dem, der holder åbent, på grund af for få tilmeldte børn.

I Ans er der i dag lukket, mens der er åbent i Grauballe.

Der er åbent i Thorning i denne uge, men ingen tilmeldte børn. Det er der i næste uge. mha