Politiet tjekkede om lokale spisesteder overholdt corona-regler

SILKEBORG Onsdag var politiet rundt og kontrollere, om spisestederne i Silkeborg overholder regeringens påbud.

Spisestederne skal holde nu lukket, men må godt sælge mad ud af huset. Der er imidlertid nogle krav, der skal overholdes. Man skal holde afstand til hinanden og man skal kunne spritte sine hænder af.

- Der var fem steder, som blev vejledt. Det handlede primært om, at de manglede de officielle corona-advarselsskilte om at holde afstand, nyse i ærmet og den slags, siger politikommissær Bent Riber Nielsen.

Han fortæller, at politifolkene mødte forståelse på deres vej, og at politiet vil fortsætte tilsynet for at sikre, at de nye forholdsregler overholdes. I modsat fald kan der udstedes bøder.