26. marts 2020 - 10:14 Skriv kommentar
Tyv sneg sig ind hos ældre kvinde
SILKEBORG Onsdag mellem klokken 14 og 15 sneg en tyv sig ind i en lejlighed på Færgevej i Silkeborg.
Det skete, mens lejlighedens 78-årige beboer tog sig en lur.
Tyven stjal den ældre kvindes pung indeholdende 100 kroner.
Tyveriet blev først opdaget og anmeldt om aftenen. En politiassistent bemærkede samme dag ved 16.30-tiden en mand, politiet kender som tyveknægt. Ham skal politiet nu have fat i for at høre mere til hans gøren og laden.