Kvinder sigtet for narko-besiddelse

SILKEBORG Politiets narkopatrulje var i går på rundtur i Silkeborg.

Et tip førte til en ransagning klokken 17.15 på Veterbakken, hvor en 39-årig kvinde blev sigtet for besiddelse af 1,88 gram amfetamin. På adressen var der også en 39-årig mand, som blev sigtet for at have 76 piller steroider. Desuden havde han et knojern, hvorfor han blev sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Klokken 18.01 blev der ransaget på en adresse på Nylandsvej, hvor en 55-årig kvinde havde 8,79 gram hash på sig. Det blev hun sigtet for .