Politiet anholdt 17-årig indbrudstyv på hans bopæl
En 17-årig dreng brød ind hos RW-Autoservice i Demstrup og stjal en børnecrosser samt en PGO motor
DEMSTRUP Politiet har anholdt en 17-årig dreng, der i løbet af torsdag aften eller natten til onsdag brød ind hos RW-Autoservice i Demstrup.
Her stjal drengen en børnecrooser og en PGO motor.
- Indehaveren informerede os om, at han havde en mistanke om, hvem der stod bag. Blandt andet fordi den mistænkte havde efterspurgt en motor af den type i en annonce, fortæller politikommissær Bent Riber Nielsen fra politiet i Silkeborg.
Derfor kørte en patruljevogn i går ud til den 17-årige mistænkte.
- Og her fandt betjentene det stjålne på hans bopæl, fortæller Bent Riber Nielsen.
Dermed fik RW-Autoservice sine ejendele tilbage. Den 17-årige er blevet sigtet for indbrud.
holst