03. april 2020 - 09:06 Skriv kommentar
Ingen fjernvarme i store dele af Silkeborg
Søren NielsenSILKEBORG Silkeborg Forsyning oplyser på hjemmesiden, at der fredag morgen er problemer med fjernvarmen i Silkeborg.
Ifølge forsyningen mangler der fjernvarme i store dele af selve Silkeborg. Præcist hvor er lidt uklart.
- Vi arbejder på højtryk med at løse problemet. Vi håber, at der kommer varme til alle i løbet af nogle få timer, oplyser fjernvarmechef Jens Østergaard Jørgensen til Midtjyllands Avis.