Tyveri i Bomholts Gård

SILKEBORG Natten mellem onsdag og torsdag blev en pung med et mindre pengebeløb stjålet fra en lejlighed i Bomholts Gård. Døren til lejligheden var ikke låst, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi. Et vidne så gerningsmanden - en mand, almindelig af bygning og cirka 175 cm høj. Han bar en sort jakke med hætte, der var trukket op om hovedet.