Håndboldsæsonen afblæses: Sådan slutter de lokale hold

Mathias Hove Andersen 

Dansk Håndbold Forbund bekræfter, at sæsonen 2019/2020 afsluttes med øjeblikkelig virkning

HÅNDBOLD Sæsonen 2019/2020 er afblæst i ligaen og 1. division hos både mænd og kvinder. Det bekræfter Dansk Håndbold Forbund (DHF) tirsdag eftermiddag.

- Den gradvise og forsigtige genoplukning af samfundet betyder, at udvalget for professionel håndbold i Dansk Håndbold Forbund i dag har besluttet, at sæsonen 2019/2020 afsluttes. Den resterende del af grundspillet samt slut- og kvalifikationsspil afvikles derfor ikke, på forbundets hjemmeside.

Tabellen fastlåses, og det betyder, at Aalborg Håndbold kåres som mester hos herrerne, mens Team Esbjerg vinder guld hos kvinderne.

For de lokale ligaklubber betyder det, at Bjerringbro-Silkeborg slutter på fjerdepladsen og sikrer adgang til EHF Cuppen i næste sæson, mens Silkeborg-Voel bliver nummer fem hos kvinderne.

I kvindernes 1. division ender Bjerringbro FH på ottendepladsen.

Midtjyllands Avis har forsøgt at få en kommentar fra Bjerringbro-Silkeborg og Silkeborg-Voel, men direktørerne i de to klubber har i skrivende stund ikke besvaret avisens opkald.

Opdateres...