Silkeborg-Voel henter stregspiller i ligaklub
Michael Helligsø23-årige Line Skak har skrevet under på en to-årig kontrakt
HåNDBOLD Silkeborg-Voel har fundet afløseren for stregprofilen Rikke Iversen, der skifter til Odense.
Ligaklubben har skrevet en toårig kontrakt med 23-årige Line Skak, der i denne sæson har spillet for Horsens.
Den høje stregspiller kommer oprindeligt fra Ikast og har tidligere spillet for FC Midtjylland, TTH Holstebro og Nykøbing Falster.
- Line er en ung stregspiller, der allerede har indsamlet en god mængde erfaring fra ligaen. Hun har evnerne til at spille med i begge ender af banen, og vi tror på, at hun er et godt supplement til Mathilde Kristensen på stregpositionen. Vi har gennem et stykke tid haft et vågent øje på Line, der har leveret gode præstationer for Horsens, siger Voel-direktør Mikael Bak.
Line Skak har også stor erfaring fra ungdomslandsholdene, hvor det er blevet til 31 U-landskampe og 38 Y-landskampe.