Foto: Colourbox

Mænd kørte med cannabis i blodet

Silkeborg/RESENBRO Silkeborg Politi måtte to gange mandag anholde personer, der kørte under påvirkning af cannabis.

Første gang var mandag eftermiddag. Her kørte en patrulje ad Smingevej. De standsede en 22-årig mand fra Silkeborg.

Politiet foretog en cannabisprøve på manden, der viste sig at være positiv. Han blev sigtet og anholdt på stedet og taget med til blodprøve.

Om aftenen klokken 21.19 standsede politiet en 18-årig mand fra Silkeborg. Det skete på Ansvej.

Han blev ligeledes testet positiv for cannabis, og blev sigtet og anholdt på stedet.