Virksomheder kan få gratis eksperthjælp

SILKEBORG Coronakrisen presser mange virksomheder ekstremt hårdt, og derfor åbner Erhvervstyrelsen nu for, at nogle virksomheder ekstraordinært får mulighed for at ansøge om at gøre gratis brug af et digitalt udviklingsforløb.

Et krav er, at coronakrisen har givet et akut behov for digital nytænkning.

Det er Innovation Silkeborg, der har trukket Digital Sprint - som projektet hedder - til det midtjyske område.

Dansk Design Center står bag programmet, som blandt andet er finansieret af Danmarks Erhvervsfremmestyrelse.

- Allerede, da programmet blev udbudt til 25.000 kr. pr. »sprint«, så vi det som en fantastisk mulighed for vores virksomheder at få eksperthjælp med stor besparelse til udvikling af digitale ydelser. Derfor tog vi kontakt til Dansk Design Center for at kunne tilbyde muligheden for virksomhederne i vores område, siger direktør i Innovation Silkeborg, Morten Bierbaum.

Ansøgningsfristen er 1. maj, og det er et krav, at virksomheden har mindst tre medarbejdere og en omsætning på minimum to millioner kroner.

pas