Silkeborg-Voel siger farvel til bagspiller

Michael Helligsø 

24-årige Jane Mejlvang får ikke sin kontrakt forlænget

HåNDBOLD Det blev kun til en enkelt sæson i Silkeborg-Voel for Jane Mejlvang.

Den 24-årige bagspiller kom til klubben før denne sæson fra Ringkøbings nedrykkere, men hun har ikke formået at spille sig til en fast plads i Silkeborg-Voel.

I alt blev det til 26 mål og 21 målgivende afleveringer i 21 ligakampe, men i langt de fleste af de optrædender var spilletiden minimal.

- Vi har valgt at sige farvel til Jane efter en enkelt sæson i klubben. I sin tid i klubben har hun vist prøver på godt håndboldspil, og hun har varetaget en værdifuld opgave på holdet, når hun har været på banen, ligesom hun har været en vellidt holdkammerat, siger Voel-direktør Mikael Bak.

Jane Mejlvang indledte sin håndboldkarriere i Tarm/Foersum GF, inden hun som U18-spiller skiftede til FC Midtjylland, hvor hun var med til at vinde U18-DM.

I 2016 drog Jane Mejlvang igen vestpå til Ringkøbing, hvor det blev til tre sæsoner, inden høje bagspiller skiftede til Silkeborg-Voel.