Tyv kørte væk med møbler fra Sommervej

Resenbro En tyv var tirsdag formiddag klokken 9.40 ved at slippe væk fra et indbrud i et hus på Sommervej i Resenbro. Men lige inden tyven kørte væk i en bil, blev han set og anråbt af et vidne.

Tyven beskrives som lys i huden, omkring 20-25 år, cirka 170 centimeter høj, almindelig af bygning og iført en sort hættetrøje og sorte joggingbukser med en bred hvid stribe. Vidnet så ikke registreringsnummeret eller bilmærket på bilen, men det var en hvid varevogn med en både gul og hvid nummerplade.

Der blev stjålet nogle møbler fra huset.

Hvis man har oplysninger i sagen, skal man henvende sig til Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.