30-årig mand havde stoffer og våben

SILKEBORG På baggrund af et tip foretog politiets narkopatrulje torsdag formiddag en ransagning af en lejlighed på Langelinje i Silkeborg.

Hos en 30-årig mandlig beboer fandt betjentene knap otte gram hash, to gram amfetamin og 10 ecstasypiller. Manden havde desuden to ulovlige springknive og en strømpistol.

Han erkendte sigtelserne for overtrædelse af våbenloven og lov om euforiserende stoffer.