Politiet vil varetægtsfængsle tyv: Taget på fersk gerning i Silkeborg

Peter A. Sørensen 

Indbrud på Drosselvej endte med anholdelse af 34-årig mand

SILKEBORG Det var en dårlig idé, da en af politiets kendinge fredag ved 11-tiden gik i gang med et indbrud på Drosselvej i Silkeborg.

På vej fra indbruddet fangede politiet den 34-årige indbrudstyv, der ikke har nogen fast bopæl. Den 34-årige havde stjålet en højttaler og en taske

- Vi anholdt gerningsmanden på fersk gerning, og vi vil fremstille ham i grundlovsforhør i dag i Holstebro, lyder det fra vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi.