Elværktøj stjålet fra ejendomsbyggeri

SILKEBORG På et tidspunkt mellem torsdag eftermiddag og mandag morgen var der indbrud i den nybyggede etageejendom på hjørnet af Sølystvej og Borgergade i Silkeborg. Tyven stjal noget af håndværkernes elværktøj, nemlig otte skruemaskiner, fire rundsave, to søm- pistoler og otte ekstra batterier.

Ejendommens overvågningssystem registrerede, at nogle lyssensorer blev aktiveret klokken 01 natten til søndag. Det kan have været, da tyveriet skete. Hvis man har bemærket noget mistænkeligt, vil politiet have besked på telefon 114.