Flere biler i Silkeborg udsat for hærværk

SILKEBORG Politiet har de seneste dage modtaget flere anmeldelser om hærværk på biler i Silkeborg. Lørdag blev en VW Golf ridset på kølerhjelmen og på siderne mens den holdt i Bios Gård.

Søndag blev en Mazda 3 på Resedavej også ridset.

Tirsdag eller natten til onsdag blev to biler, der holdt ud for Arendalsvej 94 og 96 punkteret på baghjulene.

Det drejer sig om en Renault Scenic og en Toyota Aygo.