Trafikanter sigtet for ulovlig kørsel

SILKEBORG Lørdag aften klokken 21.42 kontrollerede en politipatrulje en 71-årig mand, der kørte på scooter på Århusvej i Silkeborg.

Det førte til, at manden blev sigtet for at køre scooter i frakendelsestiden. Manden blev også sigtet for spritkørsel.

Søndag blev en 22-årig mand grebet i narkokørsel. Det skete, da han klokken 15.50 blev narkotestet på Nørrevænget. Manden, der kørte i bil, blev sigtet for at køre bil med kokain i blodet.

En jævnaldrende passager blev sigtet for at have et gram kokain.