Tyve stjal fra udstillingsbiler

SILKEBORG Mandag eller tirsdag var der en tyv forbi Silkeborg Bilsalg på Kejlstrupvej i Silkeborg.

Tyven stjal fire alufælge med dæk, der var monteret en uregistreret Mercedes, der holdt i den udendørs biludstilling.

En eller flere gerningsmænd har også været på besøg hos Ejner Hessel på Stagehøjvej. I tidsrummet 11. april til 12. maj er der fra en udendørs udstillet Renault Master varebil blevet stjålet bildele, blandt andet et partikelfilter. Tyvene stak af med autodele til en samlet pris af 25.000 kroner.