To biler stødte sammen

VIRKLUND To biler stødte ved 12-tiden lørdag sammen på Horsensvej i Virklund.

Flere biler kørte efter hinanden. Da de forreste bremsede opdagede en 42-årig mand fra Them det for sent. Han kørte op bag i en bil, der blev ført af en 53-årig mand fra Them.

Politiet oplyser, at der skete materielle skader. Den 53-årige mand fik smerter i nakken og han måtte efterfølgende til kontrol på sygehuset.