Brand ved Aggerholm

Christian Kloch Larsen 

Brand og Redning slukkede kort før midnat en påsat brand ved Almindsø

SILKEBORG Brand og Redning rykkede kort før midnat ud til en brand nær Aggerholm ved Almindsø.

Der var tændt ild op af et træ, og da Brand og Redning nåede frem ulmede gløderne fortsat, men de blev dog hurtigt slukket.

- Der er ingen tvivl om, at branden var påsat, og der lå også nogle flasker på stedet, så det tyder på, at der en nogen, der har hygget sig. Men de var væk, da vi kom frem, fortæller indsatsleder Lasse Bang Mouritsen.

Der var forbipasserende, der anmeldte branden.