Nyplantet skov svitset af

Adam Haff 

Beboere fik selv slukket lille brand i Funder

FUNDER Uvist af hvilken grund opstod der søndag brand i noget nyplantet skov ved Ærøvej 50 i Funder.

Der blev ringet 112 ved middagstid. Inden Brand og Rednings slukningskøretøjer nåede frem, havde beboerne selv slukket branden.

- Der var nok brændt omkring 10-15 kvadratmeter af noget buskads og nyplantet skov. Beboerne havde slukket branden med en vandslange. Så vi skulle blot efterslukke på stedet, siger indsatsleder Lasse Magnussen.

Beboerne havde aftenen inden haft bål på deres egen grund, der grænser op til skovstykket. Om det er gnister fra bålet, som kan have antændt den lille brand, er uvist.