39-årig mand sigtet for narkokørsel

SEJS-SVEJBÆK En politipatrulje kontrollerede klokken 01 natten til mandag en bil på Borgdalsvej, der løber mellem Sejs-Svejbæk og Hårup.

Bag rattet sad en 39-årig mand fra Viby. En narkotest viste, at manden havde indtaget kokain, så han blev anholdt for at give en blodprøve. I bilen fandt politifolkene 10 gram kokain og fem gram brun heroin. Bilisten og en 22-årig kvinde fra Grenå blev i fællesskab sigtet for at have narkotikaen.