Mand snuppet med joint i shelter

SILKEBORG Politiet kom søndag aften forbi et shelter på Jordkærvej i Silkeborg.

Her opdagede betjentene en 22-årig mand, der sad og røg en joint. Han havde desuden godt et gram hash på sig.

Manden blev sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer.