SIF-talent kan få superligadebut

Michael Helligsø 

19 spillere er udtaget til den foreløbige trup til OB-kampen

FODBOLD Når Silkeborg IF mandag aften tager imod OB i den første kamp i gruppespillet, har et af klubbens talenter mulighed for at få debut i den bedste række.

18-årige Pelle Mattsson er nemlig udtaget til den foreløbige trup, som der dog skal sorteres en enkelt spiller fra inden kampstart.

Midtbanespilleren fik i sidste sæson sin debut for SIF, men han har endnu ikke været på banen i Superligaen.

Desuden er Svenn Crone tilbage i truppen, efter han har misset de to seneste kampe på grund af karantæne. Nicolai Vallys er også med igen efter sygdom.

Til gengæld er både Anders Hagelskjær og Sebastian Jørgensen siet fra truppen til mandagens kamp, hvor SIF kun kan bruge en sejr for at bevare den spinkle chance for overlevelse.