To mænd sigtes for drab i Salten
Søren NielsenPolitiet mener, at to mænd tæskede en 49-årig mand til døde. Fremstilles i dag i et grundlovsforhør
SALTEN Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi fremstiller senere tirsdag to mænd, der er sigtet for drab af en 48-årig mand med bopæl i Salten syd for Silkeborg.
Manden er død efter et voldeligt overfald i sit hjem.
Midt- og Vestjyllands Politi var mandag eftermiddag til stede på en adresse i Salten for at undersøge de nærmere omstændigheder vedrørende dødsfaldet.
Politiet var på det tidspunkt meget sparsomme med oplysninger i sagen. Men kriminalteknikere var mødt frem, og området omkring boligen var afspærret.
Nu oplyser politiet, at der var tale om en 49-årig mand, der blev fundet død i eget hjem.
Senere samme dag blev to mænd på henholdsvis 48 og 50 år anholdt i sagen.
Midt- og Vestjyllands Politi vil senere tirsdag begære dørlukning i grundlovsforhøret, der foregår ved Retten i Viborg. Det sker klokken 11.30.
Ugens mest læste historier
- Godt nyt til Regatta-gæsterne: Det bliver (måske) nemmere at komme hjem
- Dårligt nyt til en fjerdedel af boligejerne i Silkeborg Kommune: Rekordhøje regninger på vej til gaskunder
- Husejer kom hjem til opbrudt dør: Tyv sjal lamper og penge
- Fem mænd vakte mistanke i Lidl
- 62-årig fik besøg af politiet: Havde narko og ulovlige piller