Brandvæsnet rykkede ud til papircontainer

SILKEBORG Midtjysk Brand & Redning blev klokken 02.02 natten til søndag kaldt ud til en brand i en papircontainer.

Det skete foran Hjejlevej nummer 16.

Ilden havde fat i papiret, men kunne let slukkes, oplyser indsatslederen.

Hvordan ilden opstod, kan ikke siges med sikkerhed. Men politiet blev tilkaldt til stedet, og det foretog nogle sonderinger i området.