Fiskehus igen udsat af tyveri

FUNDERHOLME Mandag aften eller natten til tirsdag var der indbrud i et fiskehus, som ligger i forbindelse med Put & Take-søen på Funderholmevej i Funderholme.

Det var anden dag i træk, for søndag blev der stjålet lidt penge og noget elektronik fra skuret.

Det var muligvis de samme gerningsmænd, som i anden omgang stjal fire fiskestænger og noget arbejdstøj fra stedet. Politiet oplyser, at tre af stængerne blev fundet i nærheden af skuret.