28-årig mand sigtet for narkokørsel

SILKEBORG En 28-årig mand fra Kjellerup blev torsdag eftermiddag snuppet i at køre med narko i blodet.

En politipatrulje foretog klokken 14.18 en narkotest på manden, der kørte i bil på Brandevej i Silkeborg. Testen viste, at bilisten havde såvel cannabis som kokain i blodet. Han blev derfor anholdt og taget med for at give en blodprøve.