Politiet: Det ligner en ulykke

Peter A. Sørensen 

Sidste nyt fra Vestergade. Politiet mener, at der er tale om en tragisk faldulykke

SILKEBORG Der er tilsyneladende tale om en faldulykke og ikke en kriminel handling, da en kvinde omkom ved vandet ved Vestergade i Silkeborg.

Det oplyser Midt og Vestjyllands Politi.

Den omkomne er en 52-årig kvinde fra lokalområdet. Hun blev fundet søndag klokken cirka 14.30 af en forbipasserende. Politiet mener, at ulykken er sket lørdag aften mellem 18.00 og midnat.

»De foreløbige undersøgelser, samt den indledende efterforskning tyder på, at der er sket en faldulykke, lyder det fra politiet.

Politiet oplyser, at de pårørende er underrettet, og at der fortsat efterforskes på sagen.

Tidligere søndag efterlyste efterforskningsleder Christian Toftegaard Jørgensen vidner, der havde været ved vandet ved Lunden lørdag fra 18.00 til cirka midnat.