Dødfunden kvinde: Politiets teori peger stadig på ulykke

Sanne Helene Højbjerg 

Politiet er stadig ikke helt sikker på, at den dødfundne kvinde er død efter en ulykke. Men det er den teori, man arbejder med

SILKEBORG Politiet kan ikke med 100 procents sikkerhed sige, at den 52-årige kvinde, der søndag eftermiddag blev fundet død i vandet ved Vestergade - et par hundrede meter fra Hostrupsgade - er død som følge af et ulykke. Men det er den teori, politiet tror mest på.

Det siger Tue Nissen, der er politikommissær og efterforskningsleder ved Midt- og Vestjyllands Politis afdeling »Central Efterforskning«.

- Jeg ved heller ikke, om vi kommer til at melde ud, at der med 100 procents sikkerhed er sket en ulykke. Det tvivler jeg på. Men det stadig teorien om en ulykke, vi arbejder med. Der mangler dog at blive lukket nogle få huller endnu, så sagen er ikke afsluttet, siger politikommissær Tue Nissen.

Kvinden blev obduceret mandag, og resultatet har altså ikke ændret på politiets teori om, at det er en ulykke, som har ført til, at den 52-årig kvinde blev fundet død.

Tue Nissen fortæller, at politiet stadig gerne vil høre fra vidner, der kan have set noget i området lørdag aften. Hvis man har oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefon 114.