Stjålet taske var lænket fast til bil

SILKEBORG En 41-årig mand fik i Silkeborg mandag stjålet en taske indeholdende blandt andet en redningsvest og en våddragt.

Lokalpolitiet oplyser, at manden havde sagerne i en taske, som var lænket fast til hans bils højre fælg. Bilen holdt på Østre Ringvej.

Manden, der kommer fra Gjern, var væk fra bilen et kvarters tid fra klokken 06.30. Da han kom tilbage var hans taske og værdier til 12.000 kroner væk. Hvorfor tasken var låst fast til bilen udvendigt melder historien ikke noget om.