Seks tyve brød ind hos stor virksomhed

FUNDER Seks ukendte gerningsmænd listede rundt i Sport 24’s domicil på Skærskovgårdsvej i Funder i nat. Det viser overvågning, som også dokumenterer, at der var to mørke biler på stedet.

Gerningsmændene kom ind ved at knuse en rude. Herefter var de på spil i ti rum, afslører alarmerne. Indbruddet skete mellem klokken 01.21 og 01.26, og politiet oplyser, at der blev stjålet beklædningsgenstande af ukendt antal. Værdien er endnu ikke opgjort. Sagen kan ifølge politiet hænge sammen med et indbrud, der blev begået en halv time tidligere hos Knowhouse i Ikast.