SIF åbner sæsonen med en fredagskamp
Michael HelligsøSæsonpremieren mod Helsingør spilles fredag 11. september. Den første hjemmekamp spilles onsdagen efter mod Skive
FODBOLD Programmet for de første seks runder af 1. division er klar, og Silkeborg IF indleder sæsonen med en fredagskamp.
Første opgave for superliganedrykkerne bliver nemlig på udebane mod oprykkerne fra FC Helsingør i en kamp, der er fastlagt til fredag 11. september.
Allerede onsdagen efter gælder det så den første hjemmekamp i sæsonen, når Skive IK gæster Jysk Park.
Kamptidspunkterne for de første seks runder ser således ud:
Fredag d. 11/9 kl. 19.00: FC Helsingør – Silkeborg IF
Onsdag d. 16/9 kl. 18.00: Silkeborg IF – Skive IK
Lørdag d. 19/9 kl. 13.30: Silkeborg IF – Esbjerg fB
Søndag d. 27/9 kl. 14.00: FC Fredericia – Silkeborg IF
Onsdag d. 30/9 kl. 19.00: Kolding IF – Silkeborg IF
Lørdag d. 3/10 kl. 13.30: Silkeborg IF – Hobro IK