Lige nu: Covid-testbiler klar til indsats på Lupinvej og Resedavej

Søren Nielsen 

Myndighederne er klar til at teste beboere på Lupinvej og Resedavej. Andre borgere i Silkeborg kan også blive testet

SILKEBORG Særligt beboere på Lupinvej og Resedavej skal i løbet af de kommende dage testes på grund af et mikroudbrud af coronasmitte i området.

Fredag formiddag fra klokken 10.00 var det muligt at blive testet i et mobilt testcenter placeret på Kejlstrupvej 51.

Andre borgere i Silkeborg Kommune kan også tage til området for at blive testet.

Der er i øjeblikket et lokalt mikroudbrud af corona-smitte.

Torsdag var der 14 smittede registret på et døgn.

Kommunen har derfor skærpet sit kriseberedskab og blandt andet informeret skoler og daginstitutioner i Alderslyst-området om at være ekstra opmærksomme på smitte.

Desuden vil der fra i dag og henover weekenden være et testcenter ved fælleshuset på Kejlstrupvej, hvor alle har mulighed for at blive testet. Testcentret er åbent lørdag og søndag fra 9-15.

På et plejecentret Sandgårdsparken i Kjellerup er det besluttet at både ansatte og beboere skal testes, ligesom der er indført besøgsforbud efter at en pårørende til en beboer er blevet testet positiv.