Hundepatrulje ledte efter cykeltyv

SILKEBORG Politiet blev klokken 03.16 tilkaldt, da naboer så en tyv stjæle en racercykel fra en garage på Fynsgade i Silkeborg.

Gerningsmanden havde trukket en elefanthue over hovedet, da han cyklede væk på den stjålne cykel. Politiet sendte en hundepatrulje til stedet. Hunden søgte forgæves efter spor. Lokalpolitiet oplyser, at cykeltyven slap væk.