Grønt området brugt som salgssted for hash

SILKEBORG Politiet fik onsdag et tip om noget mistænkelig aktivitet på et grønt område ved Lavendelvej.

En patrulje blev sendt til stedet, hvor betjentene fandt to affaldsposer, som indeholdt i alt 146 gram hash. Der blev desuden fundet en digitalvægt, hvilket tyder på, at stedet er brugt som et salgssted for hash.

- Takket være dygtigt politiarbejde og gode observationer på stedet kunne vi efterfølgende opsøge den formodede gerningsmand - en mand 26-årig mand fra Silkeborg. Han er sigtet i sagen, siger politikommissær Lasse Ivanøe fra politiet i Silkeborg.