Teitur giver koncert i Kedelhuset

SILKEBORG Torsdag aften er der koncert i Kedelhuset med færøske Teitur og musikeren Gustaf Ljunggren.

Teitur Lassen er en særdeles erfaren herre på den nordiske musikscene. Han debuterede i 2003 med klassikeren »Poetry & Aeroplanes« og siden er det blevet til to danske grammyer, over 1000 koncerter og ni studiealbums.

På grund af coronarestriktionerne bliver der afviklet to koncerter, og ved begge er der både nye og gamle sange på repertoiret.