26-årig mand tissede på vejen

SILKEBORG En 26-årig silkeborgenser tog kort før klokken 02 natten til lørdag opstilling i vejkrydset Nygade/Hostrupsgade, hvor han forrettede sin nødtørft.

Det så en politipatrulje, som gav manden en bøde for at overtræde ordensbekendtgørelsen.

En 22-årig mand nægtede i forbindelse med tisseriet at oplyse sin identitet, sådan som man har pligt til. Så han blev anholdt og taget med politiet, der løslod ham halvanden time senere.

Da havde han så oplyst, hvem han var. Den 22-åriges handling skaffede ham en sag på halsen. Han er nu sigtet for at overtræde retsplejelovens bestemmelser.