Foto: Colourbox

23-årig ville stikke af

SILKEBORG Da politiet tirsdag formiddag ville tale med en 23-årig mand, der kørte på scooter på Granhøjvej, forsøgte han at stikke af. Han nåede ikke langt, og i forbindelse med hans kørsel overtrådte han flere lovparagraffer. Han blev sigtet for at køre på scooter i narkopåvirket tilstand, nemlig med hash i blodet. Den 23-årige blev også sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger, kørsel over for rødt lys, forkert placering på vejen under kørsel og for at køre på en ulovlig scooter.