Bilister sigtet for narkokørsel

SILKEBORG To bilister blev tirsdag sigtet for at køre bil under indflydelse af narkotika. En narkotest på en 20-årig randrusiansk mand, der klokken 17.40 kørte i bil på Vejlbovej i Silkeborg, blev sigtet for at køre med hash i blodet. I bilen fandt politiet desuden et gram hash, som manden også skal afregne for.

Klokken 20.33 ville en 35-årig silkeborgenser ikke deltage i en narkotest, da han blev standset i bil på Frederiksberggade. Manden blev anholdt og taget med for at give en blodprøve, som senere vil give svaret på, om han kørte narkokørsel. I forbindelse med kontrollen blev manden vred på betjentene. Ifølge lokalpolitiet svinede manden politifolkene til, og derfor blev han også sigtet for at udsætte dem for fornærmelig tiltale.