Transfernyt: Moberg præsenteret hos tophold

Mathias Hove Andersen 

Vegard Moberg vender som ventet hjem til Norge

FODBOLD Mandag formiddag fik 29-årige Vegard Moberg ophævet sin kontrakt med Silkeborg IF, men midtbanespilleren fik kun et halvt døgn som klubløs fodboldspiller.

Mandag aften er nordmanden blevet præsenteret i Bodø/Glimt, som han også repræsenterede inden skiftet til SIF i januar. Han tiltræder i første omgang på en kort kontrakt frem til årsskiftet, oplyser den norske ligaklub.

Vegard Moberg skifter således til Norges suveræne tophold, der har hentet 56 point i 20 kampe med danske Philip Zinckernagel og landsmanden Kasper Junker som toneangivende profiler.

Vegard Moberg nåede kun at optræde 15 gange for SIF, og han sluttede sit korte ophold i 1. divisionsklubben som reserve.