08. oktober 2020 - 06:02 Skriv kommentar
Aquas grævling har fået en mage
Som den første zoo i Danmark har Aqua fået et grævlingepar
SILKEBORG I Aqua Akvarium & Dyrepark kan man nu for første gang i Danmark se et grævlingepar i en zoo.
Siden grævlingeanlægget blev indviet for to år siden, har Aqua ledt efter en hungrævling til dyreparkens han.
- Men da der ikke findes ret mange zoologiske haver i Europa, der holder grævling, har det ikke været noget let opgave, fortæller zoolog Morten Vissing fra Aqua Akvarium og Dyrepark.
Nu er det lykkedes at finde en hungrævling i Biotopwildpark Anholter Schweiz i Tyskland.
- Hun er succesfuldt blevet introduceret til det nye anlæg og til vores han, fortæller Morten Vissing.