Færdselskontrol flere steder

Fårvang/SILKEBORG Politiet har foretaget færdselskontrol flere steder i Silkeborg Kommune i de her dage.

Det har blandt andet ført til, at de ved OK-tanken i Fårvang stoppede en 48-årig mand fra Tinglev, der var frakendt kørekortet, men alligevel kørte bil. På passagersædet sad en 47-årig kvinde fra Viborg, der ejer bilen, og hun blev dermed sigtet for at lade manden køre i den uden kørekort. Sigtelsen fandt sted onsdag kort før klokken 17.

Også ved Nørrevænget i Silkeborg har politiet holdt skarpt øje med billisterne i de seneste dage, hvor der især var fokus på dem, der svingede ud på Viborgvej, selvom der er venstresving forbudt. Her blev flere bøder delt ud.