Indbrudstyv overfaldt mand

Silkeborg En 34-årige mand fra Silkeborg blev overfaldet, da han prøvede at stoppe en indbrudstyv.

Det skete på Grøndalsvej onsdag aften mellem klokken 22.10 og 22.15,

Her opdagede den 34-årige mand en tyv i sit hjem, og gerningsmanden flygtede straks ud ad et vindue. Den 34-årige fulgte efter og fik fat på manden, men tyven slog den 34-årige så hårdt i ansigtet med en lommelygte, at han væltede omkuld. Her blev han tildelt flere slag med lommelygten og også med knytnæver.

Gerningsmanden stak efterfølgende af på en larmende, sort knallert. Han kørte nordpå ad Borgergade.

Gerningsmanden beskrives som dansk af udseende, mellem 25 og 30 år, almindelig af bygning. Med mørkt, skulderlangt hår og fuldskæg. Han havde en grøn dunjakke på, blå cowboybukser og hvide sko.

Politiet hører meget gerne fra vidner i sagen.